Kommentar til indlægget nederst på siden...............

 En grov svindelsag
         
   
         
  Stemplet mærke solgt på Thomas Høilands novemberauktion 2009. Sælgeren af mærket, den kendte filatelist og dommer, Henrik Mouritsen bedyrer at mærket var uden gummi da han solgte det. Pludselig er samme mærke udstyret med en udtalelse hvoraf det fremgår at mærket er ubrugt med original gummi. For til sidst at blive sat til salg på VF-Auktions Månedsauktion, hvor det dog blev trukket tilbage  
         

 

Senere blev mærket forsøgt solgt hos Bruun Rasmussens auktion d. 2. maj 2010. Se mere om det her

 

Det er måske ikke beløbet der virker så afskrækkende. Det er grovheden der er rystende

 

På Thomas Højlands november-auktion 2009 solgte Henrik Mouritsen dette "stemplede" 50 øres mærke - 2. tryk pos.56 med isoleret ret ramme for 500 kr.

 

Samme mærke blev forsøgt solgt på VF-Auktions Månedsauktion som "ubrugt" for 1500 kr. Endda med "fejlfri Lasse Nielsen udtalelse (Ubrugt med original gummi, hængslet)".

 

For igen at blive forsøgt solgt på Bruun Rasmussens auktion d. 2. maj 2010

 

Henrik Mouritsen bedyrer at mærket var uden gummi da han solgte det. Her er beskrivelsen fra november-auktionen hos Thomas Høiland : 1875. 50 Øre, 2. tryk, pos. 56: TYK RET RAMME. Annulleret med meget svagt stempel

 

Ingen tvivl om at det er samme mærke. Stemplet der jo er meget svagt kan ses på mærkets nederste halvdel hvor det ligesom følger ovalen rundt et par millimeter udenfor. Bemærk ligeledes de to korte takker forneden.

 

Der blev naturligvis sendt en mail til VF-Auktion hvor de blev bedt om at lukke auktionen og indgive politianmeldelse. Auktionen blev lukket mandag morgen

Ligeledes er Lasse Nielsen blevet gjort bekendt med ovenstående og bedt om at tilbagekalde udtalelsen. Lasse Nielsen reagerede hurtigt ved at sende VF-Auktion en mail hvori han bad dem om at lukke auktionen da der var opstået tvivl om objektet.

For en god ordens skyld sendte jeg også en mail til formanden for Frimærkehandlerforeningen, Thomas Høiland og orienterede ham om sagen. Thomas Høiland tog klart afstand fra denne kedelige sag.

For en god ordens skyld

Hverken Thomas Høiland Auktioner, VF-Auktion eller Lasse Nielsen kan på nogen måde lastes for det skete!

Politianmeldelse

Der er indgivet politianmeldelse i sagen tirsdag d. 2. marts

Oplagt sag

Naturligvis vil hverken Thomas Høiland Auktioner eller VF-Auktioner fortælle hvem der er henholdsvis køber og indleverer. Man kan heller ikke forlange at Lasse Nielsen skal udlevere navne. Det er normal og fair forretningspolitik.

Men som sagt er sagen jo helt oplagt. Auktionshuset der solgte mærket ved hvem der er køber. Prøveren ved hvem der har indleveret mærket til udtalelse og auktionshuset der har haft mærket til salg ved hvem der er indleverer.

Især da det forlyder fra velunderrettet kilde at det er en og samme person der både købte mærket og som også forsøgte at sælge det.

Så det er jo kun at opfordre disse til at overtale svindleren til at melde sig selv til politiet.

Jeg sender alle 3 et "Åbent brev" som mail op opfordrer dem til at overtale slynglen til at melde sig selv. Her er mailen som jeg sender til dem:

Åbent brev

Til

Thomas Høiland, Lasse Nielsen og Anders Bodenhoff

Svindelsag med 50 øre 2. tryk pos. 56 med isoleret tyk ret ramme

I denne sag opfordrer jeg Jer hermed til at overtale slynglen der har manipuleret med mærket til at melde sig selv til politiet.

Til orientering kan jeg oplyse Jer om at jeg d.d. har indgivet politianmeldelse i sagen til Politiet i København.

 

Efterspil

Så er det kun at håbe slynglen kommer til at stå til regnskab for denne kriminelle adfærd. Såfremt slynglen bliver dømt vil jeg ikke tøve med at bringe hans navn her på filatelisten.dk. Dens slags personer bør for tid og evighed være "persona-non-grata" i filateliens verden.

Mon ikke også auktionshusene bliver lidt mere forsigtige fremover.

Slynglerne for forhåbentlig en skræk i livet.

Kommentar fra Jan Nordmark Hansen

Jeg har nu læst indlægget og har en kommentar:

Jeg mener at Lasse Nielsen Burde have opdaget at mærket var RE-Gummireret eller Checket at mærket IKKE VAR MED ORGINAL GUMMI ( som han skriver på Attesten!! ), Hængslet!!!!!  Jeg syntes han bør kommentere hvorledes han kan undgå at se at mærket er Svagt stemplet og manipuleret med ny bagside!!! Jeg har mistet lidt mht. hans prøvninger….  Jeg håber du vil kommentere min mail.

Lasse Nielsen er jo ikke NY i faget. Han har lavet prøvninger siden midten af 70érne, så en 30 år har han vel i bagagen!!  Og tilmed har han skrevet et 5 binds værk om de To-farvede, så han kender denne frimærketype og dens finurligheder skulle man tro.

Fra Leif Ørndorf

Enig i at det er en fejl fra Lasse Nielsens side. Men, når ret skal være ret, så er det altså menneskeligt at fejle. Lasse Nielsens fejl kan tilgives. Det kan slynglens nummer ikke!!!!

 

 

 

 

 

 

 

 

Send e-mail til leif@filatelisten.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.
Copyright © 2002 FILATELISTEN
Senest opdateret: 20. februar 2010