|
|
|
|
Påskebrev 2010 Hornslet 20-10 Klub-udstillingen i Hornslet blev så absolut en succes. Ganske pænt besøg og flere spændende samlinger. Carl Aage Møller opnåede - som førstegangsudstiller - 91 point + Ærespræmie for hans fantastiske samling ”Hertugdømmet Holsten. Poststempler 1850 – 1855”. Lokalerne i ”Oasen” hvor udstillingen blev afholdt levner ikke plads til så mange rammer. Til gengæld er der et dejligt rummeligt cafeteria med plads til alle. Udstillingskataloget på 40 sider med 5 læseværdige artikler kostede kun 20 kroner og det endda inklusiv entre. Hornslet-klubben har allerede planlagt en klubudstilling igen i 2012. Herligt med en klub der har mod på at arrangere klubudstillinger, så nye udstillingssamlere får en mulighed for at kvalificere sig til at udstille på Nationalt niveau.
Tak10 Så om en måneds tid går det løs i Hillerød hvor den årlige Nationale udstilling afholdes. Jeg har skrevet det før, men gør det igen: Den udstilling tror jeg bare bliver en mega-succes. Det hele virker bare så gennemført og professionelt. Et besøg på udstillingens hjemmeside siger mere end ord….Ingen tvivl: Kennet og alle de andre i Hillerød har sammen med Peter Bech fra Forbundet styr på tingene. Personligt håber jeg at møde en masse af de filatelister jeg kender på Sjælland J
Plat og svindel Den grove svindelsag der blev bragt for dagens lys her på filatelisten.dk efterlader flere spørgsmål. Hvad er en attest i grunden værd? Hvordan ser Danmarks Frimærkehandlerforening på sagen? Vil Forbundet godkende prøvere? På Lasse Nielsens attester står der nederst med ”små” bogstaver ”Alt beskrives efter bedste overbevisning, men uden ansvar og uden nogen form for garanti mod eventuelle fejl. Undersøgelse af frimærker er altid behæftet med en vis usikkerhed, og andre eksperter kan nå til andre resultater.” Dette er jo en total ansvarsfritagelse. En attest med denne ordlyd er efter min overbevisning ganske værdiløs! Carl Aage Møller der jo er Verbandsprüfer kan udstede attester hvor objekterne bliver forsikret mod eventuelle fejl. Dette koster 3 % af vurderingen eller katalogprisen. Egentligt et beskedent beløb, alternativet taget i betragtning. Jeg kan kun opfordre alle frimærkehandlere og auktionshuse til kun at sælge de mere dyre objekter med en attest der ”garanterer” objektets ægthed. En løsning kunne være kun at anvende attester udstedt af prøvere der er godkendt af de respektive Nationale Forbund. En sådan ordning har man eksempelvis i de øvrige Nordiske lande. Desværre har vi endnu ikke en sådan en ordning i Danmark. Men da Carl Aage Møller som eneste Dansker har det ”Blå stempel” som Verbandsprüfer i Tyskland må dette naturligvis kunne godtages. Naturligvis skal attesterne være nye. Tidligere udstedte attester er jo reelt uden værdi. Der kan sagtens være sket det at objektet er kommet til skade i mellemtiden. For at få Danmarks Frimærkehandlerforenings syn på sagen sender jeg umiddelbart efter Påske et ”Åbent brev” til foreningens formand Thomas Høiland. Dette ”Åbne brev” bliver naturligvis lagt ud her på filatelisten.dk Samtidig opfordrer jeg Forbundet til at godkende prøvere til de områder som de nu engang behersker. Alt imens fortsætter jeg min Don Quixote’ske kamp, ikke imod vindmøller, men mod svindlere og plattenslagere indenfor filatelien. Alle der ser noget mistænkeligt er velkommen til at kontante mig. Alle henvendelser vil blive taget seriøst.
Byttedag Hov For nylig blev der afholdt byttedag i Hov. Naturligvis var jeg til stede. Hov ligger jo kun 10 km. fra Odder. Men det, der er værd at bemærke, var det store fremmøde. Aldrig har jeg set så mange mennesker til en byttedag i Hov. Så lad os endnu engang glæde os over at ”mørkemændene” der altid prædiker filateliens snarlige død endnu engang - heldigvis - ikke fik ret.
Erik Jensen Overinspektør Erik Jensen har helt fortjent fået tildelt Dansk Filatelis fornemste hædersbevisning Danmarksmedaljen. Utallige filatelister har nydt godt af Erik Jensens hjælpsomhed igennem årene. Hans betydning for filatelistisk forskning i Danmark er ubeskrivelig. Erik ønskes hermed hjertelig tillykke med hæderen her fra filatelisten.dk
Frimærkeklubberne For nylig var jeg i Grindsted og holde foredrag. Det er ikke foredraget jeg vil komme ind på. Men derimod selve klubben i Grindsted. Den er i min optik en ren ”mønsterklub”. Den nærmest ubeskrivelige positive stemning kunne jeg ikke undgå at fornemme fra første øjeblik jeg var over dørtrinnet. Når jeg skal være helt ærlig var det min mest positive oplevelse som foredragsholder. Mange klubber må misunde en Otto Kjærgaard. Han er bare et ”naturtalent” når det gælder om at få en klub til at køre på skinner. Inden foredraget fik jeg i god tid tilsendt medlemsbladet pr. e-mail med vedhæftet fik. Egentlig kan jeg ikke forstå at ikke langt flere klubber holder kontakten ved lige med e-mail. Dels spares den efterhånden dyre porto. Og ikke mindst er der mulighed for hyppigere kontakt med medlemmerne end de 2-3 medlemsblade der udsendes om året. Naturligvis er der uden tvivl ældre medlemmer der ikke er på nettet. Dem må man så sende almindelige breve.
Med venlig hilsen og på genhør Leif Ørndorf |
|
|
Send e-mail til
leif@filatelisten.dk
med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.
|