|
Månedsbrev maj 2010
Svindelsagen
Svindelsagen med 50 øres mærket, tofarvet
2. tryk med isoleret ramme, som har kørt her på filatelisten.dk skulle
gerne nærme sig sin afslutning. Det er lykkedes mig at erfare hvem
vedkommende er. Så nu henvender jeg mig til Københavns Politi igen.
Forhåbentlig tages sagen lidt mere seriøst nu de får vedkommende
serveret på et sølvfad. Anmeldelsen som jeg sendte d. 2. marts d.å. har
endnu ikke i skrivende stund affødt nogen reaktioner fra Politiets side.
Fremover vil alt plat og svindel blive
bragt under rubrikken ”Arne-stedet i B & D-dur”
Attesters
værdi
Det var ellers min mening at sende et
”åbent brev” til Frimærkehandlerforeningen for at få deres syn, ikke kun
i omtalte svindelsag, men på problematikken om en attests ”værdi” i en
salgssituation. Den tanke har jeg droppet i første omgang.
I stedet vil jeg henvende mig til
Forbrugerombudsmanden og bede om at få klarlagt hvordan en købers
retsstilling er hvis det viser sig at en attest ikke ”holder vand”. Når
svaret så kommer herfra er det relevant med en henvendelse til
Frimærkehandlerforeningen.
Så kom
NORDIA 2012 endelig på plads
Det har jo længe været kendt at KPK
afholder en Nordisk udstilling i 2012. Udstillingen vil blive afholdt i
Roskilde d. 2.–4. november 2012 i forbindelse med Frimærkeforum. Det kan
vist ikke undgå at blive en succes når årets 2 store begivenheder i
filateliens verden afvikles under samme tag.
KPK har samtidig meldt ud at der vil blive
afholdt en klubudstilling d. 5.-7. november-2010.
Tak’10
Den nylig afholdte Nationale udstilling i
Hillerød blev ikke blot en publikumssucces med 2500 besøgende.
Selve arrangementet var næsten til et
14-tal på en 13-skala. Tydeligt for enhver at alt var nøje tilrettelagt.
Specielt var det imponerende med den
perlerække af ”Timeforedrag” som udstillingen bød på.
Udstillingskataloget var i en klasse for
sig selv. Flot, flot katalog med fremragende artikler. Hidtil bedste
Danske udstillingskatalog.
Cafeteriet skal roses for fin, fin
kvalitet og samlervenlige priser. Så er det ligesom nemmere at leve med
at cafeteriet mere var beregnet til skolebørn end til os lidt mere
voksne.
Samtlige gæster og udstillere jeg talte
med var i den grad positive over udstillingen
J
Stor, stor ros til Kennet og Co. Godt
gået….J
Stadig
alt, alt for mange Guldmedaljer
Spørgsmål til dommerne! Hvor mange af de
eksponater der fik guld på Tak’10 kunne opnå 85 point på en
International udstilling?
En af landets kendte filatelister sendte
mig efter udstillingen denne mail:
30,14% af udstillerne fik
guld. Det se synd for de resterende 69,86%. De kunne lige så godt få
guld alle sammen. Så kunne man jo spare dommerne!!!
Dette synspunkt er jeg, ”desværre”,
efterhånden dybt enig i.
Det er li’som med offentlige udgifter. De
er nemme at indføre, men kræver rygrad at fjerne igen!!
Naturligvis skal ingen eksponater på
forhånd udelukkes fra at få en Guldmedalje. MEN, Guldmedaljer bør kun
uddeles til eksponater der er exceptionelt gode. Modsat skal vi også
passe på ikke at falde i den gamle grøft. Altså dengang hvor ”ikke
klassiske” eksponater på forhånd var udelukket fra at vinde Guld.
Selvfølgelig skal et ”ikke klassisk” eksponat kunne opnå Guldmedalje
hvis det vel at mærke er helt ud over det sædvanlige.
Måske skal en af grundene til denne
”Guldmedalje-uddelings-politik” ses i lyset af at de personer der
træffer afgørelser i de kompetente organer selv kan være
udstillingssamlere. Det kunne jo ramme dem selv.
Det minder lidt om ræven der vogter gæs.
Måske en ide at skele lidt til ”Idrættens
Verden”. Et i den grad kompetent organ som Den Olympiske Komite består
jo ikke, bortset fra et par stykker, af aktive idrætsudøvere. Det gør
det jo også lettere at få truffet de ikke altid populære beslutninger om
at stramme kravene for deltagelse i Legene. Bare en ide til FIP og DFF!!
De fleste dommere er jo også aktive
udstillingssamlere!
Med den nuværende
”Guldmedalje-uddelings-politik” er en Guldmedalje - uanset hvordan sagen
end vendes og drejes - devalueret på samme måde som ”Bananrepublikker”
behandler deres valutaer. En Guldmedalje i dagens Danmark er vel
efterhånden som en sodavand uden brus.
Men selv om jeg er en stor modstander af
Forbundets/Dommerkollegiets ”Guldmedalje-uddelings-politik” skal dette
ikke afholde mig fra at udstille! Grunden til at jeg udstiller er den
ganske enkle at jeg er og bliver konkurrencemenneske. Men jeg er også
realist! Så om jeg konkurrerer i niveauet 85-88 point eller 80-85 point
gør for mit vedkommende ingen forskel.
Selvfølgelig er det da helt fint at vinde
en Guldmedalje. Om ikke andet, så kan man da altid prale med den
på Facebook.
På genhør
J
Leif Ørndorf
|