Hørve - Værslev Jernbane blev åbnet for
drift d. 6. maj 1919 og nedlagt d. 31. december 1956.
".... og
der er heller ikke tvivl om at banen i de år den kørte, har haft endog
meget stor betydning for ophjælpning af erhvervslivet på denne ret
fattige og afsides liggende del af Sjælland." Sådan sluttede B.
Wilcke & P. Thomassens bog fra 1963 om Hørve - Værslev Jernbane. Bogen
var udgivet af Dansk Jernbaneklub som den tredje i en lang række bøger
om Danske jernbaner. Det var den første bog jeg som ung 14-årig
jernbaneentusiast erhvervede straks ved udgivelsen.
Selv om jeg
aldrig har oplevet banen mens den var i drift har den siden vi flyttede
til Svinninge i 1962 - hvor mine forældre overtog kroen _ været "min
bane". Utallige er de beretninger jeg har hørt fra mine forældres
stamgæster i krostuen på Svinninge Kro. En gårdejer fortalte mig at han
havde jord som banen gik igennem og som han købte efter banens
nedlæggelse. En anden kunne huske banens sidste tur. En tredje - en af
Hørves "matadorer" - kunne berette at han fik toget til at vente et
kvarters tid med at afgå fra Hørve fordi han var forsinket . En fjerde
havde arbejdet på Værslev station. Osv. osv. Alt blev slugt råt med
store øjne og ører.
I min
læretid som kolonialkommis i en gammel købmandsgård i Hørve har jeg ofte
leveret varer til Lykkeberg der havde indrettet en fiskefabrik i banens
gamle remise i Hørve. Tit gik turen også til kommunekontoret hvor der
hang et stort luftfoto af byen hvor man kunne se banen.
Samlingen er
ikke kun en jernbanesamling. Også egnen omkring banen bliver taget med.
*Siden
her bliver løbende opdateret efterhånden som tiden tillader det*
Banens
udgangspunkt var Hørve. Stationen ses i baggrunden. Hørves store
købmandsgård, Høyer & Rasmussen ses til højre.
Hovedgaden i
Hørve. Th. ses en lagerbygning hos Høyer & Rasmussen. Denne bygning blev
først i 60'erne omdannet til kolonial-afdelingen.
Samme motiv optaget ca.
midt i 50'erne. Det
var i denne købmandsgård jeg blev udlært kolonialkommis i 1970.
Firmaet hed stadig Høyer & Rasmussen.
Så nåede
banen til Bjergesø. Den nærved liggende højskole i Vallekilde havde
banen stort set ingen gavn af. Hørve lå for tæt på.
Herefter nåede banen
Skippinge der dog blev kaldt Starreklinte, der er en nærved liggende
"by"
Postkort afstemplet på
HVJ's sidste dag d. 31.12.1956 i Starreklinte. Samme dag blev
postekspeditionen nedlagt
Ved godset
Egemarke fandtes et offentligt sidespor. I banens sidste år var Egemarke
uofficielt trinbræt.
Føllenslev
station der sammen med Eskebjerg var banens eneste betydelige stationer
ses i baggrunden.
Her ses
bl.a. kirken og skolen i Føllenslev.
Mellem
Føllenslev og Eskebjerg løb banen igennem herregården Algistrups jorder.
Sammen med
Føllenslev var Eskebjerg de betydeligste byer ved banen.
Købmandsgården i Eskebjerg.
I 1953 fik
HVJ konsession til busruten Hørve-Kalundborg. Her ses bussen i
Eskebjerg.
Højen ved
Eskebjerg
Eskebjerg
Fra Kaldred var der 4 km.
til Værslev
Værslev
Station
Selv om
Værslev var et af Sjællands store jernbaneknudepunkter voksede der
mærkværdigvis aldrig en by op omkring banen.
Her ses
kirken, kommuneskolen, brugsforeningen og friskolen i Værslev.
Birkendegård
lå tæt på Værslev Station.
Fragtbrev
fra Hørve - Værslev Jernbane d. 12.2.1929 fra Føllenslev til Kalundborg.
5
sække rødbeder og gulerødder fra Asnæs d. 24.3.1925 til Kalundborg sendt
via Hørve - Værslev Jernbane.
Stationsmærker til pakker sendt med jernbane.
Edmonsonske
billetter fra Hørve - Værslev Jernbane.
Eksempler på Banemærker
fra HVJ.
Motorvognen
M 5 blev efter banens nedlæggelse solgt til OHJ. Her ses M 5 med
"sprøjtetoget" i Svinninge. Fotoerne har jeg selv optaget som 14-årig i
sommeren 1964.
Køreplan
1952
I banens sidste år - fra
1953 - blev benyttet mærker fra OHJ.